Er du ordblind og overvejer at starte din egen virksomhed – eller ønsker du blot mere viden om iværksætteri? Så er dette nye gratis iværksætterforløb “Styrk Dine Styrker” lige noget for dig!
På dette forløb vil erfarne undervisere styrke dine kompetencer og ruste dig med værktøjer, der giver dig et solidt fundament til at bygge din egen succesfulde iværksættervirksomhed.
Forløbet i Midtjylland begynder i oktober med et spændende kick-off event i Aarhus. Vores fleksible online-moduler kan nemt integreres i din hverdag, så du kan deltage, uanset om du er i arbejde eller under uddannelse. Forløbet kulminerer med et fysisk event, hvor du kan fejre dine resultater sammen med os i Aarhus.
Styrk Dine Styrker er udviklet i samarbejde mellem Ordblindeforeningen og Danske Iværksættere, og støttet af Tietgenfonden. Styrk Dine Styrker er et skræddersyet forløb til ordblinde med undervisning i øjenhøjde.
Gennem 3-4 uger får du undervisning af erfarne undervisere, der giver dig kompetencer og værktøjer til din iværksætterdrøm. Du kommer til at lære om alt fra virksomhedsoprettelse og forretningsudvikling til markedsføring, AI og
bæredygtighed.
Din tid er kostbar, derfor er der sørget for, at hele forløbet afholdes online, så du nemt kan kombinere forløbet med arbejde eller uddannelse.
Sikr din plads på online forløbet i Midtjylland allerede nu
Styrk Dine Styrker lanceres i uge 44 med et fysisk kick-off i Aarhus.
Forløbets undervisningsdage er tirsdage og torsdage i uge 44-47.
Praktisk information om forløbet
Hvor: Online via Zoom via dette link
Dato: tirsdag d. 29. oktober – torsdag d. 21. november
Tidspunkt: kl. 18:00-20:30