Vi søger: Forretningsudvikler til ErhvervsForum Holstebro


Hos ErhvervsForum Holstebro arbejder vi tæt sammen med både iværksættere og etablerede virksomheder og hjælper dem med at finde vej i mulighederne for vækst og udvikling.
Nu søger vi en kollega, der kan bidrage til at udvikle og drive vores erhvervsservice – og være med til at løfte indsatsen til næste niveau.
Fleksibiliteten er stor, og jeg planlægger selv min arbejdsdag. Alligevel ender jeg oftest på kontoret – energien og humøret i kollegaflokken slår det meste. Her er høje ambitioner og lave skuldre ikke modsætninger.

Vi er et lille hold i ErhvervsForum Holstebro, og selvom vi efterhånden har nogle år på bagen, arbejder vi stadig lidt som en start-up.
Lønramme: 39.000-46.000 kr./md. inkl. fritvalgsordning. Dertil kommer firmabetalt pension. Lønnen fastsættes ud fra erfaring og kvalifikationer.
ErhvervsForum Holstebro følger Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv og HK Privat.
Lyder jobbet og ErhvervsForum Holstebro som noget for dig?
Så send dit motiverede CV til os via Jobindex.
Der er ansøgningsfrist d. 17. maj, og vi indkalder løbende til samtaler i uge 21 og 22.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Peter Kjeldbjerg på mobil: 30 56 22 28 eller mail: peter@efho.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
ErhvervsForum Holstebro er en medlemsbaseret forening for erhvervslivet i Holstebro Kommune. Vi arbejder for at styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder gennem en bred vifte af medlemstilbud, faglige netværk, events og brandingindsatser. Vi har en betydelig opgave i at formidle samarbejdet mellem virksomhederne og Holstebro Kommune.
Tilbuddet om lokal erhvervsservice er en del af ErhvervsForum Holstebros aftale med Holstebro Kommune.
Vi vejleder alle, og hjælper dem med strategien og med at finde de programmer, partnere og tilskudsmuligheder, der kan bringe dem videre. Vi er meget optaget af, at vores vejledning opleves som værdiskabende og er med til at åbne muligheder for virksomhederne, som de ellers ikke ville have fundet.
Aftalen står overfor fornyelse og forventes styrket i 2027. Som vores nye forretningsudvikler skal du sammen med os være med til at udvikle det fremtidige servicekoncept og være med til at føre det ud i livet.