Hold øje med #7500muligheder! Fremover vil en række medarbejdere ved lokale virksomheder i Holstebro-området benytte sig af hashtagget, når de deler øjeblikke, tanker og stemninger fra deres liv.
I et samarbejde mellem ErhvervsForum Holstebro og Holstebro Kommune er et nyt og spændende ambassadørprojekt netop søsat.
Projektet, der hedder #7500muligheder, involverer i første omgang 16 ambassadører fra det brede erhvervsliv. Via deres personlige LinkedIn og Instagram-profiler, vil de dele deres ærlige og autentiske historier fra deres eget arbejds- og hverdagsliv.
De udvalgte ambassadører, der repræsenterer virksomheder som Creativ Company, Vestforsyning og ID, modtager hver måned skræddersyet uddannelse i brugen af sociale medier. Her lærer de blandt andet om algoritmer og billedredigering, så deres gode indhold kan nå bredere ud og inspirere både nuværende og potentielle tilflyttere til at se Holstebro som et godt sted at arbejde og bo.
Influenceren Caroline Schack med mere end ´60.000 følgere er en af frontpersonerne i projekt #7500muligeder. Foto https://www.instagram.com/caroline_schack/
Der er nemlig mange muligheder for at få et meningsfuldt arbejde og fritidsliv i Holstebro Kommune – måske endda flere end 7500 muligheder.
Projektet ledes af en udvalgt styregruppe, som består af kommunikationsrådgiver Kirstine Salling Juhl, Mette Saaby Sand, ErhvervsForum Holstebro, Mette Mørk, Holstebro Kommune, Linkedin-troldmand Ib Potter, influenceren Caroline Schack og HR-specialisten Katrine Clement.
Første hold mødtes for første gang onsdag den 11. september, hvor de fik undervisning af eksperterne Katrine Clement, Ib Potter og årets talent, Caroline Schack, som blandt andet gav indsigt i kunsten at tage det gode billede og styrken ved den autentiske historiefortælling.
Første hold mødtes for første gang onsdag den 11. september, hvor de fik undervisning af blandt andet Katrine Clement, som er specialist i employer branding
Resultaterne bliver fulgt tæt, og viser det sig at #7500muligheder bliver udbredt i stort omfang er det planen at projektet fortsætter ind i 2025 og 2026 med uddannelse af endnu flere ambassadører fra virksomheder i hele kommunen fra øst til vest.
Læs mere omkring 7500muligheder her.
Hvis du ønsker at følge med i ambassadørernes indhold og få et autentisk indblik i 16 virksomheder i kommunen, så følg hashtagget på LinkedIn og Instagram. Og glæd dig til at blive eksponeret for inspirerende indhold af ambassadørerne, næste gang du scroller i dit feed.
Virksomhederne, der deltager i hold et med hver deres ambassadør, er:
Creativ Company, Holstebro Kommune, Vestforsyning, JKS, VEMB byg, Superego, Sygehusgrunden, Vestjysk Bank, Gråkjær, Kaj Bech, Priess Vinderup, Lykke og Toft, Jordemoderzonen, Borbjerg Skole, ID og Holstebro Handelsstandsforening