Fra sort til grøn energi – verdens største statslige investeringsfond satser på vindmøller i Nordsøen ud for Thorsminde i Holstebro Kommune og skaber nyt gennembrud for vedvarende energi.
Pengene stammer fra oppumpning af olie og gas i Nordsøen. Nu vender de tilbage til havet – som investering i vindmøller.
Den statslige norske Oljefonden sætter milliarder i bygningen af Thor Havvindpark ud for Thorsminde i Holstebro Kommune. Det er verdens største statslige investeringsselskab, som har købt 49 % af projektet af det tyske energiselskab RWE.
Det første møllefundament kom på plads for kort tid siden. I alt skal der opsættes 72 vindmøller i Thor-parken.
Investeringen er opsigtsvækkende, fordi andre selskaber i øjeblikket dropper eller udskyder planer om havvindparker, efter omkostningerne til byggerier er steget. Det er en af nordmændenes hidtil største investeringer i vedvarende energi, og de har planer om at bruge mange flere penge på det, de kalder ”fornybar energi”.
Oljefonden har samtidig af RWE købt 49 % af en kommende havvindpark i den tyske del af Nordsøen. Købet af aktier i de to projekter og tilskud til byggeomkostningerne vil samlet koste Oljefonden, hvad der svarer til op mod 30 milliarder danske kroner. Hvis udgifterne er ligeligt fordelt på Thor og på de tyske møller i forhold til parkernes størrelse, så kan den norske investering ud for Thorsminde anslås til 12 milliarder danske kroner.
Men der er penge nok at tage af. Værdien af den norske oljefond løber op i astronomiske over 12.000 milliarder danske kroner.
Ledelsen i Oljefonden har besluttet, at op til 2 % af pengene kan bruges på infrastruktur inden for vedvarende energi. Det vil sige op mod 250 milliarder danske kroner.
Indtil nu er der kun gennemført få projekter ud over samarbejdet med RWE. Oljefonden deles blandt andet om et par vindparker sammen med det danske selskab Ørsted. Det er ved Holland og England.
Den største del af Oljefondens midler er sat i aktier i også en række store danske virksomheder. Men nu vil ledelsen sprede risikoen ved at investere langt mere i vedvarende energi.
Thor Havvindpark ligger forholdsvis tæt på den norske kontinentalsokkel i Nordsøen. Det er her, olie og gas er pumpet op og har givet gigantiske indtægter til Oljefonden.
Men om det er naboskabet, der har ført til investeringen i Thor, vil Oljefonden ikke sige noget om. Nordmændene er meget diskrete.
– Vi kan ikke kommentere fremtidige investeringsbeslutninger eller prioriteringer. Vi investerer inden for rammerne af det mandat, som er givet af Finansministeriet, og foretager løbende vurderinger af enkeltprojekter inden for vores godkendte investeringsområder, forklarer presserådgiver Une Solheim fra Oljefonden.
Læs også meddelelsen fra Norges Bank Investment Management, som bestyrer Oljefonden
Den seneste kvartalsrapport viser, at 0,4 % af formuen nu er investeret i vedvarende energi. Der kan altså bruges mange gange flere penge inden for det område.
Ifølge Une Solheim kan fonden investere i infrastruktur for vedvarende energi i Europa og Nordamerika. Ledelsen fokuserer på projekter, hvor der ikke er fare for faldende elpriser, og som giver en stabil pengestrøm og begrænset risiko for den investerede kapital.
– Vi vil prioritere at investere sammen med partnere af høj kvalitet og med lang erfaring inden for forvaltning, drift og vedligeholdelse, oplyser Une Solheim.
De 2 % af formuen skal gå til ikke-børsnoterede investeringer i vedvarende energi. Oljefonden definerer infrastruktur for vedvarende energi som infrastruktur til produktion, transmission, distribution og lagring af energi baseret på vedvarende energikilder.
• Etableret: 1990 (første indbetaling i 1996)
• Formål: Langsigtet forvaltning af Norges olie- og gasindtægter for at sikre økonomisk stabilitet og velfærd for nuværende og fremtidige generationer
• Markedsværdi Over 19.000 milliarder norske kroner (over 12.000 milliarder dkr.)
• Global tilstedeværelse: Ejer andele i 9.000 virksomheder og ejer i gennemsnit 1,5 % af alle børsnoterede selskaber i verden
• Handlingsreglen: Den norske stat må maksimalt bruge 3 % af fondens værdi årligt i statsbudgettet for at sikre en bæredygtig anvendelse af midlerne
• Drift: Det tyske energiselskab RWE skal stadig stå som operatør på projektet
• Placering: 22–34 km ud for Thorsminde ved den jyske vestkyst
• Kapacitet: 1.000 MW (1 GW) – kan levere strøm til 1 million husstandes forbrug
• Antal møller: 72 Siemens Gamesa, hver med en kapacitet på op mod 15 MW
”Den store bagedyst” på tv har gjort danskerne vilde med kager. Det gavner 33-årige Lea Cesar. Hun begyndte med at bage kager til familie og venner, men har nu gjort sin hobby til en forretning med foreløbig seks ansatte. I dag bor virksomheden Baking Sins i Holstebro efter at være startet i Ringkøbing.
På gågaden har Lea Cesar en café. Men den største del af salget foregår ud af huset til fester og til firmaer – bryllupskager, dåbskager firmakager osv. Hun leverer til store dele af Jylland. Den hidtil største var i seks etager, gik til et bryllup i Aalborg og kostede 12.000 kr. Hun har også webshop med kager.
Lea Cesar følger danske traditioner, men på sin egen måde. Hendes speciale er kager i flere lag, mange lag. Hun pynter tit med friske blomster – og råder kunderne til kun at spise kagen, ikke pynten. I hendes sortiment er også cupcakes, macarons og mange andre slags kager – i forskellige størrelser.
Lokal tømrermester overbeviste Lea
Det var tømrermester og udlejer Tejs Madsen, der overbeviste Lea Cesar om at rykke til Holstebro. Han tænkte, at sådan en forretning manglede i Holstebro.
I flere måneder kæmpede han for at overbevise hende om at flytte til et af hans lokaler. Han tegnede indretning og justerede på lejekontrakt, inden det lykkedes. Han koordinerede med de andre håndværkere under ombygning af den nye butik, så iværksætteren kunne koncentrere sig om sin daværende forretning. Det var med til, at det hele faldt på plads.
Kærlighed på dansk jord
Lea Cesar er født og opvokset i Slovenien, men har boet 13 år i Danmark. Mange spørger hende, om hun ikke skal deltage i ”Den store bagedyst”, men det kan hun ikke som professionel i faget. Til gengæld har hun fået tilbud om at deltage i den slovenske udgave af tv-programmet ”Masterchef”, men det måtte hun takke nej til. Det krævede seks-syv ugers fravær fra virksomheden i Holstebro og fra kæreste og søn på 2 1/2 år i Danmark.
Det var en tilfældighed, der bragte Lea Cesar til Danmark. En ven fik sommerjob i Vestjylland. Hun tog op for at besøge ham, og i ferien blev de kærester. I dag arbejder han på Vestas, og hans forældre er flyttet til Ulfborg.
Lea Cesar har studeret økonomi, først i Slovenien og med sidste semester i Odense. Hun begyndte med at gøre rent i sommerhuse og havde andre småtjanser, mens hun lærte dansk. I dag taler hun flydende dansk.
Fordoblet omsætning
Baking Sins har fordoblet omsætningen siden flytningen til Holstebro. Lea Cesar har et godt samarbejde med hoteller, restauranter og andre virksomheder i byen og på egnen. Hun oplever, at hendes kager passer ind i et hul på markedet og i byen.
Om halvanden måned skal Danmarks fodboldlandshold spille mod Slovenien ved Europamesterskaberne i Tyskland. Lea Cesar er en rigtig forretningsmand, der ikke vil afsløre, hvem hun holder med den dag. Der arbejder forholdsvis få slovenere i Danmark – og i Holstebro kommune. I alt knap 400 i Danmark og heraf de 5 i Holstebro Kommune. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For 15 år siden var der 70 i hele landet – og ingen i Holstebro.
Mange husejere vil gerne have et klimavenligt tag. Derfor vokser interessen for stråtag. Det mærker Ulfborg Tækkefirma, der har fået pris fra dagbladet Børsen for høj vækst. Virksomheden ligger vest for Holstebro, men vil nu også være mere klimavenligt ved at begrænse kørsel. Ulfborg Tækkefirma er i gang med at oprette en afdeling på Fanø, hvor flere medarbejdere skal være fast udstationerede.
Stråtag er op til 90 % mere klimavenligt som tagmateriale end tagpap og betontegl, viser en analyse fra tegnestuen Vandkunsten i København. Tagrør er et naturmateriale. Ulfborg Tækkefirma har stort set ordrebogen fuld frem til efter sommerferien, og der kommer hele tiden nye forespørgsler.
Indehaver Henrik Jensen begyndte som ufaglært i et andet tækkefirma og tog derefter uddannelsen, inden han oprettede sit eget firma for 17 år siden. Ulfborg Tækkefirma har som andre virksomheder besvær ved at skaffe medarbejdere. Nu beskæftiger firmaet blandt andet en tillært ukrainer og en tillært fra Litauen. Den ene bor med kone og tre børn i Ulfborg, og den anden med kone og to børn i Tim. De får den samme overenskomstmæssige løn som de danske ansatte.
– De er fuldt integrerede, fortæller Henrik Jensen, der selv kender til processen med at flytte til et nyt land. Hans kone er canadier.
48-årige Henrik Jensen er i gang med at styrke tækkefaget ved at uddanne fire lærlinge. Tre af dem bor i Ulfborg, og dermed er byen ved udvikle sig til en tækkehovedstad. Uddannelsen varer knap fire år.
Henrik Jensen er formand for uddannelsesudvalget for tækkelærlinge på Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten. Det er det eneste sted i landet, der afvikler uddannelsens hovedforløb.
Henrik Jensen har også uddannet sin søn, Tobias Jensen – der nu er medejer af firmaet. 24-årige Tobias Jensen skal lede den nye afdeling på Fanø, og han medtager en tækkemand og to lærlinge. Firmaet har lejet et stuehus og en lade på Fanø, hvor der findes mange stråtækte huse. I forvejen løser Ulfborg Tækkefirma opgaver fra Løkken til Blåvand.
Henrik Jensen forsøger at udvikle forretningen, blandt andet ved at tilbyde kunderne et serviceabonnement på deres stråtag. Det er med et årligt serviceeftersyn næsten som på en bil. Hvis det er nødvendigt, sprøjtes der mod mos og alger. Rygningen fyldes op eller skiftes.
– Et stråtag er en investering, men med nye tækkemetoder og løbende vedligeholdelse har det også meget lang levetid. Noget af det nyeste er, at kunder også efterspørger ikke bare at få tækket taget, men også facaden, fortæller Henrik Jensen, hvis firma har haft stigende overskud de sidste år.