Årets højdepunkt for alle med interesse for erhvervsudvikling
Mandag 28. oktober inviterer ErhvervsForum Holstebro alle virksomhedsledere og andre med interesse for erhvervsudviklingen i Holstebro Kommune til årets vigtigste erhvervsarrangement: ErhvervsDagen 2019.
ErhvervsDagen finder sted i Musikteatret Holstebro fra kl. 11.30 – 17.00.
Under overskriften Hallo, er der nogen? sætter vi fokus på Synlige virksomheder, Attraktive arbejdspladser og Bedre infrastruktur.
Dagens hovedindlæg kommer fra tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og kommunikationsekspert Monica Ritterband. Dagen bliver bundet sammen af studievært på TV/MIDT-VEST Louise Deruginsky.
Hertil kommer bidrag fra de tre taskforces, som ErhvervsForum Holstebro har nedsat til at komme med konkrete løsningsforslag på aktuelle problemstillinger, som vedrører alle virksomheder i kommunen.
Vi begynder med let arbejdsfrokost og networking.
Program:
Kl. 11.30 – 12.00: Arbejdsfrokost og networking.
Derefter
- Formand for ErhvervsForum Holstebro, Bjarne Sørensen, byder velkommen.
- Borgmester H.C. Østerby åbner programmet.
- Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers: Når jeg kigger på erhvervslivet i Holstebro Kommune, så ser jeg…
- Taskforce Synlige virksomheder sætter kommunens virksomheder under lup: Hvor synlige er vi? Hvorfor skal vi være synlige? Hvordan bliver vi det?
- Kaffepause.
- Taskforce Attraktive arbejdspladser sætter fokus på et livsvigtigt emne: Hvad er en attraktiv arbejdsplads – nu og fremover? Hvordan sikrer vi os at unge vælger vores virksomheder til og ikke fra?
- Taskforce Bedre Infrastruktur giver en status på arbejdet med at lukke hullet i motorvejsforbindelsen øst om Herning. Hvor står vi nu efter et nyt folketing er trukket i arbejdstøjet?
- Kaffepause.
- Kommunikationsekspert og kunstner Monica Ritterband: Virksomheder og kommune skal tænke meget mere ud af boksen for at bliver synlige og tiltrække medarbejdere og nye virksomheder. Sådan kan I udnytte Holstebros brand som kulturby.
- Opsamling på dagen og farvel og på gensyn.

Pris:
For medlemmer af ErhvervsForum Holstebro
0 kr. for op til to deltagere fra hver virksomhed.
Ikke-medlemmer
500 kr. pr. deltager.
Det er muligt at bliver medlem i forbindelse med tilmeldingen.
Udvid dit netværk
I ErhvervsForum Holstebro har vi kun ét fokus: Vi er her for at gøre det nemmere og sjovere at drive virksomhed i Holstebro Kommune. Bliv medlemOm os
ErhvervsForum Holstebro er etableret i 2019 af en række organisationer, der repræsenterer mere end 800 virksomheder i Holstebro Kommune. Alle virksomheder i kommunen kan blive medlem af ErhvervsForum Holstebro og bidrage til og få glæde af det fælles fokus på vækst og udvikling.