DK EN

Business Breakfast: Hvad tjener kollegaen? Snart har medarbejderne ret til at spørge

Hvad tjener han egentlig? Og hun? Den slags spørgsmål bliver snart meget sværere at vifte væk. EU’s nye løngennemsigtighedsdirektiv er på vej ind i dansk lov, og det kommer til at røre ved stort set alle danske virksomheder.

Reglerne forventes at træde i kraft 1. januar 2027 – men det er nu, forberedelsen skal i gang.

Fremover skal du som arbejdsgiver kunne dokumentere, hvordan løn fastsættes. Medarbejdere får ret til at kigge bag tallene. Og i jobopslag bliver det slut med at holde lønnen tæt ind til kroppen. De største virksomheder får oveni en pligt til løbende at rapportere lønforskelle.

Kort sagt: HR, ledelse og økonomi skal i arbejdstøjet – og jo før, jo bedre.

Til denne Business Breakfast rykker vi ind hos Beierholm i Holstebro, hvor partner og bæredygtighedschef Palle Moldrup Thomsen klæder dig på til de nye regler. Palle har stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at omsætte tung EU-regulering til noget, man rent faktisk kan handle på i hverdagen.

Vi starter dagen med kaffe, morgenbrød og en god snak med andre virksomheder, der står med samme problemstilling som dig.

Det får du med hjem:

  • Et klart overblik over de vigtigste regler og tidsfrister
  • Indsigt i, hvad direktivet betyder for jeres lønstruktur, rekruttering og HR-processer
  • Konkrete anbefalinger til, hvordan I kan komme godt fra start allerede nu
  • Mulighed for at stille spørgsmål og vende de udfordringer, du selv står med

Hvem er det for? HR-ansvarlige, ledere, økonomichefer og alle, der har en finger med i løn, rekruttering eller rapportering. Tag gerne en kollega under armen – det her er en af de morgener, hvor I går derfra med noget, I kan bruge med det samme.

Dato

18/06/2026

Tid

09:00 – 10:30

Sted

Beierholm Holstebro
Sletten 45, 7500 Holstebro

Pris

Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer: 595,-

Arrangør

ErhvervsForum Holstebro, Beierholm Holstebro

@erhvervsforumholstebro