Hos BIRN er stort set alt under forandring, og der bliver lagt mærke til virksomheden, der er i gang med at slå et kæmpe slag i miljøets navn.
BIRN udformede i 2022 deres første bæredygtighedsrapport, endnu en brik i koncernens arbejde med bæredygtighed.
På dette fyraftensarrangement, skal vi møde virksomhedens nye CEO Claus Beier m. fl. og der bliver også tid til et kig på virksomheden, hvor forandringen er synlig.
BIRN Group er en af Nordeuropas største jernstøberikoncerner og er totalleverandør inden for støbning, præcisionsbearbejdning og overfladebehandling.
Koncernen beskæftiger 760 medarbejdere og består af virksomheder i Danmark, Tyskland, Sverige og Italien.
BIRN bruger store mængder sand til deres specialdesignede støbeforme. Sandet er afgørende for at skabe holdbare og varmebestandige støbeprodukter.