
Onsdag den 22. april mødes vi på Slagteriet til en generalforsamling, hvor det både handler om retning, relationer og den virkelighed, vi driver forretning i.
Dørene åbner kl. 15.30, og kl. 16.00 går vi i gang med det, der binder os sammen: generalforsamlingen. Her tager vi temperaturen på året der gik, økonomien, strategien – og de næste skridt for vores fællesskab.
Formand Jan Jacobsen og direktør Peter Kjeldbjerg fortæller om de nye planer for vores allesammens lokale erhvervsbevægelse.
Når retningen er sat og tallene er landet, får vi besøg af en mand, mange vil nikke genkendende til.
Mød Biker Jens, kendt fra Robinson Ekspeditionen og en imponerende erhvervskarriere.
Med stor kraft og energi inspirerer Jens til at fremtvinge og udnytte de chancer, som vi alle får, men måske ikke altid er opmærksomme på, eller tør kaste os ud i.
Hvordan kommer man f.eks. med på Robinson Ekspeditionen ved hjælp af simple værktøjer fra klassisk markedsføringsteori? Og hvordan dælen lykkes man med at skabe en karriere som topleder, når man engang har været Biker Jens?
Jens Romundstad starter fortællingen fra de helt unge år og tager alle igennem en perlerække af højst usædvanlige episoder, der endte med alt andet end ”den lige vej”. Men samtidig afslører Jens de simple modeller, der ifølge ham selv har banet vejen for en usædvanlig og spændende karriere med store og gode resultater.
Jens Romundstad inspirerer med stor kraft og energi til hvordan, man i større grad kanfremtvinge og udnytte de chancer, som vi alle får, men måske ikke altid er opmærksomme på, eller tør kaste os ud i.
Vi runder aftenen af med middag og netværk.
PROGRAM
Kl. 15.30 – Ankomst og kaffe
Kl. 16.00 – Generalforsamling 2026
Gennemføres i henhold til vedtægterne.
Eventuelle forslag fra medlemmer skal være sendt skriftligt til bestyrelsesformanden senest tre uger før.
Valg af dirigent
Formandens beretning v. formand Jan Jacobsen
Fremlæggelse af revideret regnskab og økonomisk status
Godkendelse af kontingent for næste år
Valg til bestyrelsen
Valg af revisor
Indkomne forslag
Eventuelt
Kl. 17.00 – Kort pause
Kl. 17.15 – Oplæg v/Jens Romundstad
Kl. 18.15 – Middag fra Bank’s og netværk
Der tages foto/video under arrangementet, som kan blive brugt i vores markedsføring. Deltagerinfo anvendes til navneskilte, deltagerlister og intern statistik.
Dato
22/04/2026
Tid
16:00 – 19:30
Sted
Slagteriet, Holstebro
Struervej 32, 7500 Holstebro
Pris
Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer 795,-
Arrangør
ErhvervsForum Holstebro