Vores iværksætterkurser er for dig, der overvejer at starte virksomhed eller som lige har startet CVR-nummer.
Her kan du afprøve din idé og blive klædt på til at komme godt i gang, mens vi dykker ned i relevante emner for dig, der er ny i business. Alt lige fra forretningsmodel til markedsføring og moms.
Et iværksætterforløb indeholder fire moduler, og vi mødes på skift i Struer, Holstebro og Lemvig på tirsdage i tidsrummet 17.30 – 20-30.
Vi opfordrer dig til at deltage på alle fire moduler, så du er klædt grundigt på til at træde ud i dit nye eventyr som iværksætter, men det er op til dig, hvilke moduler, du tilmelder dig.
Modul 1: Iværksætteri og forretningsforståelse
Sted: Business Park Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer
Tid: 11. marts 2025 kl. 17.30-20.30
På første modul møder du tre nye virksomhedsejere, som har taget de første skridt, og så får du et 365 graders indblik i forretningsforståelse, som er vigtig at have med sig, når man starter virksomhed.
3 iværksætterhistorier:
Henrik Rønberg Christensenar har startet webshop med vin – målrettet kvindelige forbrugere
Louise Thomsen har startet både fysisk butik og onlinesalg af rideudstyr
Henrik Nørskov Sørensen har taget springet og har startet selvstændig tømrerforretning
Opstart af virksomhed: 360 grader rundt om forretningsforståelse, plan og ”det skal du huske”
v. Helle Toftgaard, Startvækst Struer
Modul 2: Jura og Økonomi
Sted: Creative Force, Nupark 43, Holstebro
Tid: 18. marts 2025 kl. 17.30-20.30
Dette modul tager dig omkring nogle af de juridiske problemstillinger, du skal forholde dig til, når du starter egen virksomhed. Det er også her, du får et indblik i valg af selskabsform, budget, bogføring m.m.
Jura; aftaler, rettigheder, GDPR
Elke Marie Hou-Carleton, Carleton Legal Consulting
Økonomi; budget, regnskab, selskabsformer, SKAT og moms
Jens Christian Andersen, Beierholm
Modul 3: Sådan sælger du dig selv og din virksomhed
Sted: Synergien, Torvet 4, 7620 Lemvig
Tid: 25. marts 2025 kl. 17.30-20.30
På dette modul kigger vi på nogle af de personlige værkstøjer, som du skal have med dig for at lykkes med din nye virksomhed. Vi snakker om personlig performance og salgspsykologi.
Boost dig selv til at lykkes
Simone Hyldahl, karriere mentor
Simone Hyldahl, selvstændig karrierementor og coach. Sådan booster du dig selv til at lykkes både med virksomheden uden at knokle dig selv ihjel.
En serieiværksætter fortæller
Lise von Seelen, Mass
Sådan sælger du din start up. Lise har været ejer og direktør i en medicinalvirksomhed og har været både investor og arbejdet i bestyrelser i flere start-ups. Lige nu er hun i gang med endnu et nyt projekt, MASS, som er en trænings-app, som hun er i gang med at sælge ind ved engelske fodboldklubber.
Modul 4: Online Markedsføring
Sted: Business Park Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer
Tid: 1. april 2025 kl. 17.30-20.30
På det sidste modul dykker vi ned i, hvordan du gør din nye virksomhed synlig. Få Tips og tricks til online markedsføring; synlighed, content, søgeordsoptimering, online platforme, hjælpeværktøjer, blandt andet kunstig intelligens.
Ib Potter, Twoday og Potter.dk
Afrunding; hvordan kommer du videre?
Kurserne er tilrettelagt i et samarbejde mellem ErhvervsForum Holstebro, Startvækst Struer og Startvækst Lemvig.
Dato
11 marts - 2025 – 1 april - 2025
Tid
17:30 – 20:30
Sted
Struer, Holstebro, Lemvig
Pris
Gratis
Arrangør
ErhvervsForum Holstebro, Startvækst Struer og Startvækst Lemvig