Er dine sociale medier lidt for stille? Så lad os kigge på det sammen – direkte fra din butik. Over to dage rykker vi ud med sparring, idéer og helt lavpraktisk hjælp til video, vinkler og platforme. Det er gratis, og vi tager udgangspunkt i din hverdag.
Hvordan tager man egentlig en god video, når man står midt i en travl butik – og hvad skal man overhovedet sige? Skal man være på Instagram, Facebook, TikTok eller noget helt fjerde?
Vi ved, at tiden er knap, og at det kan være svært at forlade butikken, så vi vender det hele på hovedet: Vi kommer til dig.
Over to dage tilbyder vi gratis én-til-én sparring med Kristina og/eller Victor fra ErhvervsForum Holstebro, der selv laver sociale medier i en – til tider lidt tør – erhvervskontekst – og har haft succes med at gøre det sjovt, simpelt og effektivt.
Det kan du få ud af det:
Sådan booker du
Du kan booke én eller to timer d. 3. juni eller d. 12. juni i tidsrummet kl. 08.30 til 15.30.
Kontakt Mette Ovesen fra Holstebro Handelsstandsforening, hvis du er interesseret i et besøg på
mobil: 22395700 eller mail: info@holstebro-handel.dk
Om ErhvervsForums marketing-duo:
Kristina Hvas Stokholm har ansvaret for ErhvervsForum Holstebros kommunikation og sidder primært med den strategiske planlægning og contentproduktion. Med en baggrund i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kaster hun sig over alt, der kan formes og finpudses i tekst – fra den rette tone of voice til levende fortællinger og journalistisk formidling.
Victor Møller Aagaard er ansvarlig for ErhvervsForum Holstebros digitale markedsføring og sørger for, at de tekniske aspekter effektivt understøtter kommunikationen. Han har tidligere været selvstændig i eget marketingbureau og undervist i digital markedsføring, e-handel og sociale medier. Til dagligt arbejder han med alt fra hjemmesider og annoncering til dataanalyse og tracking.
Dato
3 juni - 2025 – 12 juni - 2025
Tid
08:30 – 15:30
Sted
Hos dig - alternativt hos Holstebro Handelsstandsforening
Pris
Gratis
Arrangør
Holstebro Handelsstandsforening & ErhvervsForum Holstebro