Et tilbud, det er svært at sige nej til
Kære medlem af ErhvervsForum Holstebro
Selv om vi netop nu oplever tiltagende restriktioner grundet Covid-19, så har regeringen også meldt ud, at det er vigtigt at holde hjulene i gang og sikre produktiviteten i landets virksomheder.
Infrastrukturen er særlig vigtig for at sikre konkurrenceevnen hos erhvervslivet i Nordvestjylland, og lufthavnen i Karup har i mange år været et centralt element i denne infrastruktur.
Lige nu oplever flytrafikken i hele verden meget svære vilkår, og mange gode kræfter kæmper for at vores regionale lufthavn også i fremtiden kan tilbyde hurtig adgang til København og videre ud i resten af verden.
ErhvervsForum Holstebro, Midtjyllands Lufthavn og DAT er gået sammen om, at vise at lufttrafikken også i den nuværende situation er interessant – og hvad er bedre end at prøve det selv?
Vi håber, at du som virksomhedsleder vil gøre brug af vedhæftede gavekort på en gratis tur til København T/R.
Du kan aktivere gavekortet ved at booke turen hos DAT på tlf. 7692 3040 eller kundeservice@dat.dk og oplyse dit medlemsnummer hos ErhvervsForum Holstebro. Rejsen skal bookes senest 7 dage før ønsket afrejse. Se tidsplanen på dat.dk.
Du finder medlemsnummeret på fakturaen fra EFH, hvor det fremstår som “Kundenummer” øverst til højre. Du kan også kontakte sekretariatet på info@erhvervsforumholstebro.dk, og få oplyst dit medlemsnummer.
God tur
Med venlig hilsen
ErhvervsForum Holstebro
Bjarne Sørensen, formand
Om os
ErhvervsForum Holstebro er etableret i 2019 af en række organisationer i Holstebro Kommune.
Alle virksomheder i kommunen kan blive medlem af ErhvervsForum Holstebro