DK EN

 

 

Fremtidens byggeri Årets event for byggefolk på forkant

Byggebranchen er midt i en kæmpe omvæltning. Bliv klogere på, hvad der er på vej og mød kolleger og fagfolk til årets byggeevent.

Sæt kryds i kalenderen 14. november.

Har du en fod i byggebranchen, er du med garanti stødt på de stigende krav om at bygge mere bæredygtigt. Derfor smider vi den revolutionerende verden af klimavenlige byggematerialer på plakaten, når vi igen i år samler spydspidserne i byggebranchen til en dag om:

  • Genanvendelse af materialer
  • Take back-ordninger
  • Fremtidens byggematerialer
  • Innovationssamarbejder
  • Affaldssortering

I løbet af dagen sørger vi for friske forsyninger og noget godt til ganen fra Bank’s Mikrobageri og Cafe, mens du har mulighed for at netværke med andre folk i branchen.

 

En gratis dag på Slagteriet i Holstebro

Fremtidens byggeri finder sted på på Slagteriet, hvor genanvendelse af bygning og materialer er i højsædet. De gamle slagtehaller danner en anderledes ramme for et event, hvor vi går i dybden med byggeriets nye muligheder og udfordringer.

Det er gratis at deltage – men tilmelding er nødvendig.
Vi opfordrer dig til at deltage på hele eventet, men du er også fri til at tjekke ind og ud på de emner, der passer dig.

Det eneste krav herfra er, at du tilmelder dig, så køkkenet har en idé om bespisningen.

Årets konferencier er Kent Fonseca

Han er projektleder og bæredygtighedsSTARK’tivist og vil lede os igennem et program bygget op af dynamiske paneldebatter indenfor de forskellige emner, hvor du får mulighed for at deltage i debatten.

Minimesse og netværk

Dagen er også en unik mulighed for at netværke med folk i branchen på kryds og tværs – både i pauserne og på mini-messen, hvor forskellige udstillere står klar med bæredygtige byggematerialer. Sidste år kunne deltagerne blandt andet snakke modulbyggeri med Flexmodul eller høre om træfiberisolering hos NVIRO.

Er du interesseret i en stand på årets mini-messe, så kontakt Jan Lauridsen på jan@efho.dk eller +45 41 66 26 66

Dette event er resultatet af et stærkt samarbejde mellem We Build DenmarkSTARK, og ErhvervsForum Holstebro.

@erhvervsforumholstebro