Lokalt boom kan gøre Holstebro til Danmarks Silicon Valley for e-handel

Den nyeste ministerielle praktikpladsstatistik for juni 2021 viser, at med 16 elever er Uddannelsescenter Holstebro den skole i Danmark, som uddanner flest inden for det kun tre år gamle speciale i digital handel på detailhandelsuddannelsen. Siden er der kommet 2 flere elever på UCH, og nu har skolen fået henvendelse fra yderligere 3 virksomheder, som gerne vil ansætte en digital handelselev.

Af Niels Stoktoft

Danmarks største skole for digitale detailhandelselever i Holstebro vokser yderligere og efterlyser nu endnu flere unge til virksomheder, der tilbyder pladser til elever

Om kort tid skal elever i 7.-klasser i Holstebro studere, hvordan de kan opbygge en webshop. To af byens folkeskoler har indgået et samarbejde med Uddannelsescenter Holstebro, der uddanner detailhandelselever i digital handel. I dansk- og matematiktimerne i en uge skal 7.-klasserne se på, hvordan de kan bruge sproget og deres regnefærdigheder til at sælge ting over nettet.
Det er Uddannelsescenter Holstebro, der har taget kontakt til Rolf Krake Skolen, Sønderlandsskolen og også Ulfborg Skole. Der er nemlig stor vækst i uddannelsen inden for digital handel. I løbet af kort tid er uddannelsescentret gået fra 3 elever på specialet til nu 18.

 

Munk Store i Holstebro er en af de butikker, der for alvor har slået sig på e-handel. Webbutikken har netop ansat en af de første færdiguddannede fra e-handeluddannelsen på UCH. Munk Store er desuden ved at uddanne ikke færre end 5 digitale elever gennem uddannelsen.

Pionærer har startet det – nu er Holstebro et epicenter for e-handel

– Desuden har vi lige nu virksomheder, der spørger, om vi ikke kan skaffe dem mindst 3 yderligere elever. Holstebro er blevet et epicenter for digital handel, og det kræver uddannelse, siger uddannelsesleder René Tolderlund Jakobsen fra Uddannelsescenter Holstebro.

Han har udarbejdet en liste over virksomheder, der arbejder med digital handel. Det drejer sig om ikke færre end op mod 80 firmaer i det område, som uddannelsescentret i Holstebro dækker. René Tolderlund Jakobsen forklarer, at der for år tilbage var nogle pionerer i byen, og siden har der været en gevaldig knopskydning.

Uddannelsescenter Holstebro driver et tæt samarbejde med branchen. Hele tiden kommer der personer fra nethandelsvirksomhederne på skolen som gæstelærere. Desuden er skoleopholdene tilrettelagt sådan, at eleverne tilbringer hver fredag på deres praktikvirksomhed med en konkret opgave, men også sådan at de kan løse presserende opgaver i firmaet.

Underviser Philip Blom (tv) og uddannelsesleder René Tolderlund Jakobsen er stolte af, at de kan samle flere elever på den digitale detailhandelsuddannelse end skoler i de store byer som hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg

Flere digitale handelselever, end i de største byer

– Vi er stolte af, at vi i Vestjylland kan samle flere elever på den digitale detailhandelsuddannelse end skoler i de store byer som hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Holstebro er flere gange kåret som Danmarks bedste handelsby, og nu håber vi, at vi kan bidrage til, at byen markerer sig som Danmarks bedste digitale handelsby, siger underviser Philip Blom fra Uddannelsescenter Holstebro.

De tre første elever på digital handel i Holstebro har netop afsluttet deres uddannelse. De er alle tre blevet fastansat på deres uddannelsessted. Den ene af dem arbejder hos tøjvirksomheden Munk Store i Holstebro, der lige nu er i gang med at uddanne ikke færre end yderligere 5 digitale handelselever. De to andre nyuddannede arbejder hos Cykler.dk i Lemvig og hos undertøjsvirksomheden JBS i Herning.

Hyldest til den gode virksomhedskultur

Ny prisuddeling fra ErhvervsForum Holstebro
Se mere

Om os

ErhvervsForum Holstebro er etableret i 2019 af en række organisationer i Holstebro Kommune.

Alle virksomheder i kommunen kan blive medlem af ErhvervsForum Holstebro 

Kontakt

ErhvervsForum Holstebro
Hjaltesvej 16
7500 Holstebro

Tlf: 96 119400

info@erhvervsforumholstebro.dk

CVR 40472290
Vestjysk Bank 7600 1818186

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)