Lad os kravle ned fra tilskuerpladserne

Lad os kravle ned fra tilskuerpladserne

– og tage del i kampen om et bedre erhvervsklima

 

DIREKTØRENS BLOG: Det vedkommer os alle, at skabe Danmarks bedste lokale erhvervsklima. Det er det, vi skal bruge vores nye ErhvervsForum Holstebro til.

Af Peter Kjeldbjerg

I disse dage modtager en række virksomheder en opfordring til at deltage i DI’s undersøgelse om kommunernes erhvervsklima i 2021. Det er en fin måde at tage temperaturen på hvordan landet ligger.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er gået noget ned ad bakke for Holstebro Kommunes placering i de sidste år. Med et fald på 33 pladser til en 55. plads ligger Holstebro i den dårligst vurderede halvdel.

”Det må kommunen jo få gjort noget ved,” er der nok nogen, der tænker. Og ja, det forsøger de såmænd også alt, hvad de kan.

Læs DI’s analyse af det lokale erhvervsklima i Holstebro Kommune her

Den slags placeringer er bestemt ikke noget, de bryder sig om på rådhuset, og jeg kan forsikre, at der arbejdes på at få gjort noget ved de dårlige målinger. Hvis du fulgte med i ErhvervsForum Holstebro og Holstebro Kommunes virtuelle nytårskur, så er du ikke i tvivl om, at det er en opgave, der fylder noget inde på rådhuset.

Problemet er bare, at det ikke vil lykkes, hvis ikke vi kan finde ud af at hjælpes ad… Altså virksomhederne og kommunen i fællesskab.

 

Det flytter ikke noget, hvis man bare ryster på hovedet og siger ”buh”

Vi vinder ikke mange sejre, hvis virksomhederne nøjes med at sidde på tribunen og ”buhe” af de hårdt trængte embedsmænd, som forsøger at forbedre sig. Og det nytter heller ikke, hvis embedsmænd og politikere ikke kan finde ud af at række ud og søge svar hos erhvervslivet og i stedet for forsøger at lappe i blinde.

Det vedkommer os alle, at skabe Danmarks bedste lokale erhvervsklima i Holstebro Kommune.

Så lad os love hinanden, at vi bliver bedre til stikke hovederne sammen og samle kræfterne, når der er udfordringer, der skal løses. 

Så erhvervsfolk i byggeriet for kigget på byggesagsbehandlingen sammen med kommunens folk.
Så vi får snakket om, hvad der kan gøres bedre omkring infrastrukturen, p-pladser o.s.v.
Så vi sammen finder en måde at forbedre vores image udadtil, fordi det er så forbandet vigtigt i forhold til at tiltrække dygtige medarbejdere og flere virksomheder.

Erhvervsforum Holstebro

Fra den første “erhvervsdag” i ErhvervsForum Holstebro i 2019. Nu er der 145 medlemmer, men vi skal være flere.

Lad os skabe en bevægelse, der rent faktisk flytter på tingene

De her undersøgelser er gode for interesseorganisationerne, som får noget omtale og for journalisterne, der får noget at skrive om. Men, hvis de skal være gode for erhvervslivet i Holstebro Kommune, så kræver det, at vi hopper ned fra tilskuerpladserne og deltager i løsningen af problemerne.

Så det er her er faktisk en invitation til at være med til at skabe forandring.

Vi må tage skeen i den anden hånd, hvis vi vil gøre vilkårene for at udvikle erhvervslivet i Holstebro Kommune. Den opgave er alt for vigtig til at overlade til politikere og embedsfolk i kommunen alene. Det er tydeligt at se, at de byer og regioner, som klarer sig bedst, er dem, hvor virksomheder, investorer, politikere og – ja – helt almindelige ildsjæle arbejder sammen om udviklingen.

Derfor skal vi bygge et stærkt ErhvervsForum Holstebro, som ikke bare er et netværk, men en bevægelse, der rent faktisk flytter på tingene. Det giver os en platform og et mødested, hvor vi løser opgaverne i samarbejde. Det kræver engagement, økonomi og opbakning fra både virksomheder, organisationer og kommune.

Rigtig stor opbakning!

 

145 medlemmer og en aftale med kommunen har skabt et fundament

Man siger, at Holstebro har ”kulturen til forskel”. Måske skal vi steppe et par trin op og begynde at tale om, at vi vil have ”erhvervskulturen til forskel.” Med det mener vi, at vi begynder at skille os ud for vores måde at løse tingene på sammen. Det er ikke nok med et smart slogan. Vi skal gøre noget ved tingene.

Kan vi udvikle en særlig erhvervskultur sammen?

Det tror jeg på. For jeg fornemmer, at viljen og lysten bobler over alt. Med ErhvervsForum Holstebro skal vi prøve at sætte barren lidt højere og skabe en samlet vision … og ikke mindst en plan.

ErhvervsForum Holstebro er nu etableret med en god medlemsbase, og vi er nu klar til at finde et nyt gear. Med 145 virksomheder og organisationer bag os og en partnerskabsaftale med Holstebro Kommune, har vi fået et økonomisk fundament.

Jeg håber, at du og din virksomhed eller organisation vil være med til at løfte projektet. 140 har allerede meldt sig,  men vi skal være flere.

Jeg håber, I vil være med til at gøre sparke erhvervskulturen i Holstebro Kommune helt til tops.

Og jeg glæder mig til for alvor at komme i arbejdstøjet!

 

Hyldest til den gode virksomhedskultur

Ny prisuddeling fra ErhvervsForum Holstebro
Se mere

Om os

ErhvervsForum Holstebro er etableret i 2019 af en række organisationer i Holstebro Kommune.

Alle virksomheder i kommunen kan blive medlem af ErhvervsForum Holstebro 

Kontakt

ErhvervsForum Holstebro
Hjaltesvej 16
7500 Holstebro

Tlf: 96 119400

info@erhvervsforumholstebro.dk

CVR 40472290
Vestjysk Bank 7600 1818186

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)