Udviklende netværk for ejerledere
Få styr på den grønne forretningsstrategi og bliv inspireret af andre ejerledere.
Flere virksomheder er begyndt at få travlt med at gøre forretningen mere grøn og klar til ESG-rapportering (Environment, Social & Governance).
Mange ejerledere overvejer, hvordan de skal få begyndt, og mange oplever også behovet for at få styr på ESG og handlingsplaner for mere bæredygtighed i forretning. Ikke mindst, fordi fremtidens potentielle købere, investorer og banker vil kræve det.
ErhvervsDagen 2021 satte fokus på udfordringen.
Nu følger vi op med at tilbyde de af vore medlemmer, som er ejerledere, et nyt netværk, hvor deltagerne kan hente inspiration sparre med hinanden omkring udviklingen af grønne handlingsplaner og nye forretningsstrategier.
Møderne vil bestå af sparring mellem deltagere og oplæg udefra efter behov.
Facilitator er Dorte Zacho Martinsen som selv har erfaring med strategiudvikling i ejerledet virksomhed. Samtidig har hun også god viden om statslige puljer og finansieringsmuligheder til grøn omstilling.
Vi starter netværk op i takt med den efterspørgsel vi møder. Det vil blive små grupper med maksimalt 10 deltagere i hver så vi derved kan sikre et tillidsfuldt og fortroligt netværk, hvor man som leder kan dele sine udfordringer og få en sparring omkring ledelse og udvikling af virksomheden.
Vi sammensætter netværkene i takt med, at vi får tilmeldingerne ind. I fordelingen tager vi højde for Jeres eventuelle ønsker og input, samt at der ikke bliver branchemæssige sammenfald i et netværk, så konkurrenter sidder sammen.
Deltagelse i netværkene er gratis men kræver medlemskab i ErhvervsForum Holstebro
Rammen vil være ca. 6 møder årligt og vil forgå hos de deltagende virksomheder på skift.
Tilmelding sendes på mail info@erhvervsforumholstebro.dk Gerne med et par ord om Jeres udgangspunkt for at deltage i netværket.
Har du lyst til at vide mere er du velkommen til at kontakte:
Netværksleder Dorte Zacho Martinsen på 40195066
eller Peter Kjeldbjerg, Direktør, ErhvervsForum Holstebro på 30562228

Dorte Zach Martinsen
Indehaver SMV360º
Facilitator for netværket er en kompetent erhvervskvinde, Dorte Zacho Martinsen, som selv har erfaring med rollen som ejerleder ved BM Silo, hvor hun fortsat er medejer og bestyrelsesformand. Dorte sidder desuden i en række rådgivende erhvervsudvalg på nationalt niveau og er desuden medlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Om os
ErhvervsForum Holstebro er etableret i 2019 af en række organisationer i Holstebro Kommune.
Alle virksomheder i kommunen kan blive medlem af ErhvervsForum Holstebro