DK EN

Vi er klar til at hjælpe dig, hvad end du skal til at starte din iværksætterrejse, eller at din rejse allerede er begyndt.

Få adgang til netværk og månedlige businesscafeer, hvor du kan møde andre selvstændige. Du kan også få 1:1 vejledning eller springe på iværksætterkurser, så du kan komme godt i gang eller videre med din forretning.

Vi tilbyder

StartUp cafeer

Vi inviterer til gratis StartUp cafeer, hvor du kan møde erfarne iværksættere og lade dig inspirere.

Cafeerne er uformelle, men vil typisk byde på korte oplæg fra andre iværksættere.

Du kan finde den næste StartUp café i vores eventkalender.

 

 

Gratis 1:1 vejledning

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man overvejer at starte egen virksomhed. Uanset om du har en løs ide eller en færdig forretningsplan, kan en fortrolig samtale med vores konsulent hjælpe dig med at få styr på mange af de spørgsmål.

1:1 samtalerne foregår i et fortroligt rum, og der er ingen dumme spørgsmål. Her kan du lufte alle de tanker, du gør dig om at starte virksomhed.

Gratis kursus for iværksættere

Du har mulighed for at få hjælp og inspiration til at komme godt i gang eller udvikle din virksomhed på dette kursus. Ganske gratis!

Kurset kører to gange i foråret og to gange i efteråret. De  tilrettelægges i samarbejde med StartVækst Struer og StartVækst Lemvig, så du får også lejlighed til at møde iværksættere fra nabokommunerne.

Kurset er delt op i 3 moduler.

Find kommende kurser i vores eventkalender

Iværksætterkurser

På vores iværksætterkurser får du viden til at komme godt i gang med din iværksætterrejse.

Iværksætterforløbene er for dig, der overvejer at starte virksomhed eller som lige har startet CVR-nummer.

Her kan du afprøve din idé og blive klædt på til at komme godt i gang, mens vi dykker ned i relevante emner for dig, der er ny i business. Alt lige fra forretningsmodel til markedsføring og moms.

Et iværksætterforløb indeholder tre moduler, hvor vi mødes én gang i hhv. Holstebro, Struer og Lemvig kl. 16.30 – 18-30.

Vi opfordrer dig til at deltage på alle tre moduler, så du er klædt grundigt på til at træde ud i dit nye eventyr som iværksætter, men det er op til dig, hvilke moduler, du tilmelder dig.

 

Iværksætterkursets tre moduler

– Gennemgang af forretningsmodel (BMC)
– Kort intro til den bæredygtige forretningsmodel – alt efter deltagere
– Intro til forretningsplan
– Gennemgang af opstart/øvrige OBS-punkter (A-kasse, forsikringer, salg, finansiering)
– Intro til Virksomhedsguiden

– GDPR
– Aftaleloven
– Rettigheder
– Virksomhedsformer
– Bogføring og systemer
– SKAT og moms

– Værdiskabelse
-Synliggørelse og signaler
– Målgrupper og målrettede indsatser
– Digital markedsføring; platforme, SEO
– SoMe
– AI

Få mere at vide

Kontakt vores projektleder og iværksætterkoordinator Mette Kim Saaby Sand og få mere at vide om mulighederne for 1-1 vejledning, business cafeer og deltagelse  iværksætterkursus.

 

Mette Kim Saaby Sand

mette@efho.dk

+45 50 88 90 58

@erhvervsforumholstebro