DK EN

10 ting vi lærte af Social Media Days 2023

Over to formiddage har nogle af landets afgørende eksperter lagt vejen forbi Holstebro for at dele deres viden under Social Media Days.

Her er nogle af de vigtigste pointer fra Social Media Days 2023.

1. Video skal vende på højkant.
Det var budskabet fra Steven Feraru og Samson Blay, der hjælper virksomheder med at lave video, der rykker noget. For video på højkant kan bruges på både TikTok, Facebook, Reels, YouTube Shorts – og mon ikke at selv LinkedIn snart hopper med på bølgen og får et videofeed på højkant.

2. Glem trends – brug tid på koncepter.
Du kan få rækkevidde ved at hoppe med på sjove trends, når du laver video. Men den mest holdbare strategi er at gå efter at lave dine egne koncepter, teste dem af og finde det koncept, dine modtagere elsker. Det pointerede holdet fra Højkant.

3. Skal dine webshop-resultater tages til det næste niveau?
Så er det værd at overveje at kigge din tracking grundigt igennem og sørge for, at algoritmerne arbejder for dig.
Tracking-specialist Lars Friis fra MCB understregede, at det eksempelvis er værdifuldt at få skabt kunde-målgrupper med greb som konkurrencer, chats eller nyhedsmail, hvor du som virksomhed få kundens navn, e-mail og eventuelt telefonnummer.

4. Liveshopping kan byde på imponerende, konkrete resultater.
Jysk formåede i en live om havemøbler at få skabt 1.300 ordrer. Og i Holstebro har vi Degn Topshop, som i én live solgte hele 3.231 produkter. Det fortalte Benjamin L. Henrik fra Let’s Go Live, som rådgiver om netop liveshopping.

5. Du kan blive firstmover, hvis du er B2B-virksomhed og afprøver liveshopping-formatet.
Eksempelvis ser vi nu de første eksempler på, at virksomheder skaber liveshopping-oplevelser for deres indkøbere – eller deler viden med målgruppen i et underholdende format. Det fortalte Benjamin L. Henriksen.

6. Husk en overskrift, når du skriver indlæg til dine LinkedIn-følgere.
Det pointerede Peter Lauritsen fra Texta. Overskriften er nok det vigtigste
element i dit LinkedIn-opslag, understregede han. Det er den, der afgør, om folk gider at læse resten og tager det første klik. Find alle hans tip i opslaget her

7. Vi går ind i den varmeste AI-sommer nogensinde, fortalte digital ekspert David Guldager.
Der er et hæsblæsende ræs i gang om at blive den store AI-platform. Det får nogle platforme til at sætte turbo på deres lanceringer af værktøjer med kunstig intelligens – og vi går i en helt skelsættende tid.

8. Teknologien er så god, at den snyder os.
Kan vi egentlig kende forskel på et ansigt – og et, der er skabt af kunstig intelligens?
Under David Guldagers oplæg kom de fremmødte på prøve med en kort quiz – og begge gange troede langt størstedelen, at ansigtet skabt med kunstig intelligens var det ægte menneske-ansigt.

9. Vælg dine sociale medier ud fra, hvad du står for.
Der er en intens konkurrence mellem sociale platforme – og lidt af en kamp i gang i forhold til debatten om sikkerhed. Derfor skal du vælge dine sociale medier i tråd med det, du står for som virksomhed – og eksempelvis læse de sociale mediers Privatlivspolitik for at forstå, hvordan de bruger oplysninger. Det understregede digital rådgiver og vært for Social Media Days, Nadia Nikolajeva.

10. Der er et nyt netværk om AI på vej fra ErhvervsForum Holstebro.
Mange af os er i gang med at bruge eksempelvis ChatGPT. Har du lyst til at være i et netværk med andre, der interesserer sig for at bruge AI, så læs mere om netværket lige her.

@erhvervsforumholstebro