DK EN

Endnu et stort PtX-anlæg på vej. Et grønt industrieventyr er i gang

Alt tyder på, at Holstebro Kommune bliver det helt store brintknudepunkt i Danmark. Det skyldes blandt andet udsigten til flere store vindmølleparker ud for vestkysten. Energiselskabet Skovgaard Energy vil bygge et nyt brintanlæg vest for Idomlund.

Nu har Energiselskabet Skovgaard Energy offentliggjort planerne om bygge et nyt brintanlæg på 150 megawatt vest for Idomlund i Holstebro Kommune – i omegnen af 5 hektar jord.

Anlægget kan opskaleres til 3 gigawatt og et anlægsareal på 50 hektar svarende til 50 fodboldbaner. Arealerne til både 150 megawatt og 3 gigawatt anlægget, som ligger tæt ved hovedvej A16, er sikret.

 

Her ses den planlagte placering af det nye anlæg ved Idomlund. Kilde: Skovgaard Invest

 

Planlægningen har stået på i en længere periode i god dialog med Holstebro Kommune. Der er netop offentliggjort infrastruktur-planer om, at en brintrørledning vil blive ført til Idomlund og dermed skaber forbindelse til Tyskland og resten af Europa.

 

Idomlund bliver nyt knudepunkt for grøn energi

I forvejen er Idomlund stedet, hvor store mængder strøm fra havvind fra Nordsøen og den kommende energiø, med stor sandsynlighed vil blive koblet på.

”Idomlund vil, med udbygningen af transformatorstationen og med den nye brint infrastruktur på vej, blive et afgørende knudepunkt i fremtidens energiproduktion og udvikling i hele det midt- og vestjyske område. Vi er klar til at rykke hurtigt på udviklingen og sammen med andre aktører udfolde potentialet for vækst og udvikling,” siger teknisk direktør Pat Han fra Skovgaard Energy.

Læs også: De vil bygge knudepunkt for grønt brændstof i Holstebro

Skovgaard Energys anlæg kan opskaleres til produktion af 3 gigawatt, hvilket vil være blandt de absolut største i Danmark. Konkret forventer Skovgaard Energy, at planlægningen er afsluttet i løbet af 2023.

 

Teknisk direktør Pat Han fra Skovgaard Energy forventer, at adgangen til den grønne energi kan blive en magnet for energitunge virksomheder.

”Vi står overfor en utrolig spændende dialog med mange aktører på tværs af sektorer og brancher. Sammen skal vi finde de mest optimale energiløsninger for fremtiden,” siger Pat Han, der peger på, at det konkret kunne dreje sig energitunge virksomheder og vand- og varmeforsyningen.

Virksomheden har allerede en god dialog med Holstebro Kommune og har erhvervet rettighederne til at producere den grønne strøm til projektet og arealerne til udviklingen af brintanlægget.

Investeringen forventes tilsammen at løbe op i et milliardbeløb, og Skovgaard Energy har tæt kontakt til andre energiselskaber om mulige partnerskaber ind i projektet.

 

Se videoen, hvor eksperter fra DTU – Danmarks Tekniske Universitet forklarer, hvad Power to X går ud på.

 

Holstebros borgmester ser tegningen til et nyt stærkt erhvervsområde

Hele området ved Idomlund forventes at blive et stærkt erhvervsudviklingsområde for energi, forsyning og nye grønne løsninger. Hos borgmester H.C. Østerby er glæden og forventningen da også stor.

”Knudepunktet kan udvikle sig til at blive en af de største drivere for vækst, udvikling og jobskabelse i hele det midt – og vestjyske område. Det glæder mig, at en målrettet og dygtig virksomhed med rødder i det vestjyske nu griber muligheden,” siger borgmesteren fra Holstebro Kommune.

H.C. Østerby forklarer, at Skovgaard Energys projekt flugter fint med Holstebro Kommunes plan for udvikling af området de kommende år.
I Holstebro Kommune arbejdes indgående med hele klimadagsordenen, og kommunen har netop vedtaget nogle ambitiøs klimamål.

Holstebros borgmester H.C. Østerby: Brintknudepunktet kan udvikle sig til at blive en af de største drivere for vækst, udvikling og jobskabelse i hele det midt – og vestjyske område.

Konference

Et spørgsmål om tiltrækning

I år skal vi snakke rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft. Et stærkt line-up med bl.a. Bjarne Corydon, Anne Sophie Hermansen og Morten Ballisager indtager scenen med deres indspark til et arbejdsmarked under kæmpe forandring.

@erhvervsforumholstebro