Generation Z: “Drop fastholdelse – det hører til i fængsler og i psykiatrien”
Ungdomsforsker, Søren Østergaard indledte et oplæg om generation Z med at mane en ellers afholdt HR-darling i jorden. “Drop fastholdelse – det hører til i fængsler og i psykiatrien”, lød det.
Af Kristina Hvas Stokholm
En undersøgelse viser, at hver tredje i generation Z er tilbøjelig til at skifte job indenfor de næste 12 måneder. For andre grupper af danske medarbejdere gælder det kun hver femte.
Sådanne tal fremkalder nærmest en automatreaktion på at få fastholdelsesvåbnet forrest i HR-bæltet hos virksomheder, der forsøger at holde på de unge medarbejdere.
Men ifølge ungdomsforskeren, Søren Østergaard bør virksomheder lade fængselsvæsnet og psykiatrien om at bakse med fastholdelsesbegrebet i sin gængse forstand. Selvfølgelig sat på spidsen – det vender vi tilbage til.
Først tager vi en tur forbi 3 guldkorn, som Søren Østergaard serverede om generation Z (født i 1995-2010). Hold fast.
1. Livskvaliteten er faldet markant. Kvinder mellem 16 og 24 år scorer lavest. Samme gruppe boner ud på stressbarometeret, hvor 53,2 % scorer højt på stress mod 21,3 % i 2010.
2. I 2007 gik Steve Jobs på scenen med en iPhone i den ene hånd og en antagelse i den anden. En antagelse om, at smartphonen ville ændre verden for altid. Med førnævnte udvikling i mente, er resten vel historie? Måske ikke alene. Men teknologien har skabt en “phonebased” opvækst frem for en “playbased”.
3. For generation Z er tilstedeværelse nemlig erstattet af tiltideværelse. Hvor børn og unge for årtier tilbage legede rundt i gaderne og ind og ud af hinandens hjem, har de i dag mere kommunikation, men mindre samvær. Legemestrene og kulturbærerne er forsvundet ud af deres liv, og der er markant mere ufrivillig ensomhed.
Er de så egoister? Nej, de har bare svømmet i noget andet vand, forklarede ungdomsforskeren os flere gange.
Men det er et vand, der bruser af præsentationskultur, hvor fejl trækker ned, og derfor tager man ingen chancer. Derudover sejler de i hver deres båd, mens de tror mindre på sig selv og føler, at de selv har ansvaret for ikke at kæntre.
Vi kan jo starte med at gøre som psykologerne: Spørge “hvordan har du det?”. Det er de givet vis ikke vant til at snakke om – tilbage til de forsvundne kulturbærere.
Vi skal være nysgerrige og turde at hoppe op i deres ensomme jolle. Vi skal vise dem, at fejl ikke er farlige. Det er erfaringer, vi tager med videre.
Og er du leder, bør du gøre en dyd ud af at oversætte det større formål ned i den enkelte opgave. Generation Z er nemlig meget mere meningssøgende end tidligere generationer.
Og så tilbage til den udskældte fastholdelse i introen.
Søren Østergaard nytænker fastholdelsesbegrebet med afsæt i de store australske fårefarme, hvor man udskifter ”hegn” med ”vandhuller”. Her det ikke hegn, som forhindrer fårene i at søge andre græsgange, men vandhullerne.
Vi må med andre ord sørge for, at arbejdspladserne har attraktive vandhuller, hvor de møder ambitiøse fællesskaber, som medvirker til, at man som menneske bliver klogere på sig selv, sit fag, livet og verden.
