Vækst, indtjening og bæredygtighed går hånd i hånd, når BIRN som klassisk produktionsvirksomhed implementerer nye grønne visioner.
Realiseringen af en ny strategi for BIRN koncernen er allerede i fuld gang, og om kort tid ligger den første bæredygtighedsrapport klar.
”Hele fokus har været rentabilitet, trivsel og bæredygtighed. Vi har fokus på hele vores omdømme og branding af alle vores selskaber. Og så har vi lagt vægt på skabelsen af det store projekt om bæredygtighed, som er en af vores primære prioriteter, siger koncerndirektør for BIRN gruppen, Claus Beier.
Læs artikel i Børsen Bæredygtig: Støberi skræller dæk for jern af materialenød
En af årsagerne er vores kunder. De har fokus på bæredygtighedsdelen, og der ser vi det som en naturlig del at følge trop på den rejse.
Siden han overtog posten som koncerndirektør for ca. et år siden, har visionen været stålfast – at skabe en stærk profil for BIRN gruppens seks virksomheder.
Det indebærer både tanker om transformation og modet til at handle. Og for en branche, der normalt er kendetegnet ved sort industri, er den grønne vision banebrydende. Alligevel blev valget truffet, med stor støtte fra eksterne og egne rækker.
”En af årsagerne er vores kunder. De har fokus på bæredygtighedsdelen, og der ser vi det som en naturlig del at følge trop på den rejse. Men vi har også valgt, at vi vil være nogle af de første. Så derfor har vi intensiveret det her projekt”, siger Claus Beier, der kan melde om positiv feedback fra både kunder og medarbejdere.
Der, hvor den grønne omstilling for alvor er til at få øje på, er i smelteprocessen, hvor der bliver brugt rigtig meget energi og dermed også er grønne gevinster at hente.
”Vi har også øje for materialer. Vi bruger briketter i smelteprocessen og den del, har vi valgt at fokusere endnu mere på, så vi kan bruge en større andel i vores produktion, hvilket er godt for miljøet”, forklarer Claus Beier.
Tiltagene i smelteprocessen bliver suppleret med reduktion af naturgas, som på sigt skal udfases.
Og sammen med den visuelle transformation med grønt logo og bæredygtigt interiør fra gulv til loft er forandringen til at få øje på.
”Jeg er sikker på, BIRN kommer til at være rigtig stærk i fremtiden. Vi er en moderne virksomhed. Vi har fokus på det grønne og fokus på vores trivsel”, slutter Claus Beier af.
Se video: Hør Claus Beiers LEDERVISION for BIRN koncernen.