DK EN

Lokalt erhvervsklima under pres

Det lokale erhvervsklima er under pres i Holstebro Kommune

Dansk Industri har lavet en landsdækkende undersøgelse omkring erhvervsklima 2019, fordelt på kommunerne rundt i landet. Holstebro Kommune er raslet ned af rangstigen på alle fronter.

Værst er det gået ud over kategorien ”image”, hvor Holstebro Kommune er faldt til en 53. plads mod en placering som nr. 24 i 2018.

Holstebro kommunens samlede placering i analysen vise en 22. plads, mod en 12. plads i 2018.

I fællesskab med Kommunen og erhvervsvirksomhederne skal vi gøre det meget bedre. Men det betinger også, at vi får synliggjort vores virksomheder med de mange attraktive arbejdspladser, som ligger placeret rundt i hele kommunen.

Holstebro Kommunen skal fokusere mere og bedre på erhvervsområdet, så vil vi som ErhvervsForum Holstebro være brohoved til virksomhederne.

Men dette kræver flere resurser og ikke besparelser på erhvervsområdet, som kommunen lægger op til i budget 2020. For at skabe et fundament og et grundlag for en god erhvervsfremme for Holstebro Kommune og erhvervslivet, skal der sættes større fokus på rammerne og synligheden for erhvervslivet.

ErhvervsForum Holstebro har allerede startet arbejdet, hvor der skal være fokus på attraktive arbejdspladser og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Samarbejdet skal være med til at skabe synlighed og afstemme forventninger mellem virksomhederne og de studerende og deres syn på attraktive arbejdspladser – Vi vil være uddannelsesbyen for på de videregående uddannelser.

ErhvervsForum Holstebro arbejder på at synliggøre virksomheder i hele kommunen.

Hvordan kan vi være med til at spille hinanden stærke. Der skal skitseres den vestjyske 7500-DNA og skabe samarbejde mellem brancherne, hvor vi skal være mere synlige og skal være bedre til at visualisere os som virksomheder, i et større samarbejde med Holstebro Kommune.

Handling og opbakning er kodeordet, for at vi sammen bliver bedre på alle fronter, og skabe endnu bedre rammer for erhvervslivet i Holstebro Kommune.
Både virksomhederne og især Holstebro Kommune skal være med til at sætte større fokus på rammerne for erhvervslivet, ved at øge indsatsen, i stedet for at skære ned på erhvervsopgaverne, som skal være med til at udvikle erhvervsområdet i hele Holstebro Kommune.

Husk at tilmelde dig nyhedsbrev og hold dig opdateret

@erhvervsforumholstebro