DK EN

Sustain Week 2023: Det fik vi med

Journalist: Nadia Nikolajeva – Foto: Ole Mortensen – Video:Broværk

Sustain Week 2023 i Holstebro blev en helt særlig uge. Her et kig på nogle af ugens inspirerende og tankevækkende højdepunkter.

4. september blev Sustain Week sat i gang i de unikke rammer i kultur- og produktionsfællesskabet Slagteriet i Holstebro. Det skete med oplæg fra kommunikationschef i Nestlé Danmark, Anna Rise, borgmester H.C. Østerby og direktør Nils Leseberg fra RWE Renewables

Missionen med Sustain Week var at tage et ryk på lokale virksomheders udfordringer med bæredygtighed:

 

Sådan gik Sustain Week 2023. Et tilbageblik i levende billeder

 

Virksomhedsbesøg med ild, øffen og inspiration

Én ting er at snakke bæredygtighed – noget andet er at gøre det helt konkret. Med et tætpakket og varieret program, kom Sustain Weeks deltagere i dén grad på tur.

Affald er en ressource til nye produkter og ny business. Det var hovedbudskabet ved besøget hos Skave Nedbrydning.

Den vestjyske energirejse bød på besøg hos Maabjerg Energy Center, Herregården Ausumgård og ikke mindst et besøg ude på den mark, hvor Skovgaard Energy og Ørsted vil skabe et Power-to-X-anlæg.

Også Hestbjerg Økologi, Small Batch Distillers, BIRN, Loop Hub, Holstebro Kaserne, Nomi 4S åbnede op for Sustain Weeks deltagere.

 

Besøgsture satte ekstra krydderi på ugen. Her er det et besøg hos Skave Nedbrydning

 

En energifyldt debat ved Clement Kjersgaard

Midt på ugen var der inviteret til paneldebat med Clement Kjersgaard.

Debatten var tilrettelagt og arrangeret i samarbejde med Vestjysk Bank.

Her blev nogle af pointerne fra ugens program samlet op i en livlig og engageret samtale mellem nogle af hovedpersonerne i Sustain Week 2023 samt lokale politikere og unge tilflyttere.

 

Uddrag fra Paneldebatten med tv-værten Clement Kjersgaard og nogle af deltagerne i Sustain Week.

 

Ambitiøse workshops på tværs af virksomheder

Den store mission med Sustain Week er at samle virksomheder og specialister om nogle af tidens store udfordringer i den grønne omstilling og finde praktiske løsninger på nogle af dem sammen.

Som en ekstra positiv sideeffekt, har det vist sig, at der kommer en masse nye samarbejder ud af sådan et ugelangt arbejdsfællesskab.

Det viste sig også ret hurtigt, at mange af deltagerne forlod ugen, men nye aftaler i kalenderen og nye opgaver, kunder eller forretningsmuligheder, som skal bearbejdes og fordøjes i den kommende tid.

 

Her ses en af ugens mange rundbordssamtaler. Flere af  deltagerne forlod ugen, men nye aftaler i kalenderen og nye opgaver, kunder eller forretningsmuligheder

 

Uforglemmelige madoplevelser

Smagsløgene skulle også udfordres på bæredygtig vis under Sustain Week. En række lokale restauranter og caféer havde nemlig takket ja til at skabe madoplevelser for virksomheder, eksperter og samarbejdspartnere under ugen.

Menuen havde et bæredygtigt twist: Ingredienserne skulle nemlig være bæredygtige.

Derfor blev alt fra glade grise, skæve gulerødder og lokalt fanget fisk en del af Sustain Weeks serveringer.

En særlig tak sendes til AB Catering for at levere lokale råvarer fulde af smag. Og ikke mindst tak til Café Care, EKTE – Brasserie & Bar, Movino Holstebro, Restaurant JA Nørre Vosborg og Cafe Utopia for at tage imod udfordringen.

 

Lokale restauratører leverede mad med omtanke til deltagerne. Her er det Café Care, der gør frokosten klar

 

Hvad så nu?

Sustain Week 23 sluttede officielt fredag d. 8. September, men ugen har lagt Iange spor ud i fremtiden. Nogle af sporene fører frem til Sustain Week 24 i uge 36 næste år. Andre rækker længere i form af nye projekter, som blev søsat under de mange workshops.

Helt konkret bliver der nu udarbejdet rapporter med de konklusioner og løsninger, som kom frem på ugens workshops. Nogle af hovedkonklusionerne vil blive lagt frem her på siden i løbet af efteråret.

 

Fredag var 80 skoleelever inviteret til at arbejde med nogle af temaerne fra sustain Week 2023. F.eks. upcycling af tøj med fejl fra Companys Holstebro

 

Sustain Week er etableret i samarbejde med Foodjob Nordic, Holstebro Udvikling og Holstebro Kommune.

@erhvervsforumholstebro