DK EN

Hydract sparker ’grøn’ produktionsfestival i gang

Holstebrovirksomheden Hydract åbner dørene, når Manufacturing Festival 2022 løber af stablen i det midt- og vestjyske. Brian Mikkelsen, tidligere erhvervsminister og i dag direktør i Dansk Erhverv, runder ballet af og giver sit bud på, hvordan virksomheder tiltrækker og udvikler talenter. Et bud, der rimer på grøn omstilling og digitalisering.

Business Region MidtVest har samlet en række virksomheder og organisationer og i fællesskab skabt Manufacturing Festival, som afholdes 21. april 2022. Målet er at inspirere midt- og vestjyske industrivirksomheder til at igangsætte en grøn omstilling og digitalisere dele af produktionen.

Sporet “Grøn omstilling i procesindustrien” er Hydract vært for. Festivalen bliver afholdt på forskellige lokationer i Midt- og Vestjylland og er delt op i to temaspor. Mens man på det første temaspor hos Hydract i Holstebro kan blive klogere på den grønne omstilling i procesindustrien, handler spor to om digitalisering med udgangspunkt i Skjernvirksomheden, Millpart og på Engineering Lab Aarhus Universitet Herning.

Læs hele programmet her.

 

Hydract blev skabt ud fra en vision om, at vandhydraulik er en langt mere miljøvenlig energiform end trykluft. Resultatet er blevet en serie af procesventiler, som reducerer energiforbruget og CO2 emissionen med mere end 90%. 

Om eftermiddagen mødes begge spor på BTECH ved AU i Herning til et samlet program med oplæg, networking og let forplejning. Målet er at skabe et space hvor virksomheder, studerende og videnscentre kan dele erfaringer og fremme digitalisering og den grønne omstilling i Midt- og Vestjylland.

Tilmeld dig Manufacturing Festival 2022 her.

Mød grønne og digitale eksperter

Det er 5. år i træk, at Business Region MidtVest samler de dygtigste på det digitale og grønne område til Manufacturing Festival.

Hos Hydract er det CFO, Morten Lindberg der tager os bag de grønne kulisser og med på missionen om at udvikle ventiler og andre produkter og services, som bidrager markant til den grønne omstilling i procesindustrier.

Læs mere om Hydract: Kæmpe interesse for at tegne aktier i Holstebro-virksomhed.

Derudover kan du blandt andet møde Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, Bo Eskerod, CEO Remoni, Martin Heide Jørgensen, Ingeniørdocent Aarhus Universitet Engineering Lab og Lars Nørgård Holmegaard, CEO Klimatorium.

 

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, vil give deltagerne svar på, hvorfor Danmark er i international konkurrence om at tiltrække talenter, og hvad man kan gøre fremadrettet for at komme problemerne til livs. 

I løbet af dagen vil der være oplæg på engelsk, så internationale medarbejdere og studerende kan deltage.

Aktørerne bag festivalen

Med udgangspunkt i de midt- og vestjyske styrkepositioner har de syv kommuner i MidtVest, sammen med lokale aktører, valgt at styrke digitaliserings-dagsordenen blandt andet med skabelsen af den årligt tilbagevendende festival med fokus på fremtidens muligheder inden for industriel produktion.

Festivalen blev afholdt første gang i 2018 og er initieret af et samarbejde mellem Business Region MidtVestDAMRCAarhus Universitet – Institut for forretningsudvikling og teknologi samt Erhvervsrådet (Ikast-Brande og Herning Kommune), Ringkøbing-Skjern ErhvervsrådBusiness Skive og Erhvervsforum Holstebro.

Manufacturing Festival henvender sig primært til strategiske og tekniske beslutningstagere i produktionsvirksomheder og studerende, som er interesserede i at få indsigt i fremtidens produktionsindustri fra både et teknologisk og forretningsmæssigt perspektiv.

Det er gratis at deltage.

Læs mere om Manufacturing Festival 2022 og tilmeld dig her.

Tilmeld nyhedsbrev og hold dig opdateret

@erhvervsforumholstebro