En arbejdsdag mindre om ugen kunne meget vel være fremtidens trækplaster. 9 ud af 10 unge siger ja tak til modellen. En tendens, der er kommet for at blive?
Kampen om talenterne på det danske arbejdsmarked er hård. I en rundspørge blandt 8.000 medlemmer i Dansk Industri (DI), svarer mere end halvdelen, at manglen på arbejdskraft er den absolut største udfordring, de ser lige nu.
Samtidig træder flere medarbejdere ud af arbejdsmarkedet end ind på det.
Ifølge Pernille Garde Abildgaard, forfatter og direktør i Take Back Time, efterlader det en kamp om talenterne, hvor virksomheder skal gøre sig ekstra umage for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
– 9 ud af 10 virksomheder, der kontakter mig, overvejer en fire dages arbejdsuge, fordi de har udfordringer med deres rekruttering”, siger Pernille Garde Abildgaard.
Hun er landets førende ekspert i fire dages arbejdsuge, har skrevet flere bøger om emnet og hjulpet mere end 15 danske virksomheder med transformationen.
– Virksomheder, der går over til fire dages arbejdsuge, oplever, at de har meget nemmere ved at rekruttere end før. De får flere ansøgere – og flere kvalificerede af slagsen, siger Pernille Garde Abildgaard.
Ønsket om fire dages arbejdsuge ser ud til at ramme bredt. To uafhængige undersøgelser af henholdsvis Epinion og Djøf samt Teknisk Landsforbund viser, at to ud af tre vil sige ja til at indføre én eller flere modeller for en fire dages arbejdsuge på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen fra Teknisk Landsforbund afslører samtidig, at hele 89 procent af deres medlemmer under 35 år ønsker fire dages arbejdsuge. Ifølge Pernille Garde Abildgaard er det særligt interessant for fremtidens arbejdsmarked.
– De unge oplever, at fire dages arbejdsuge kommer med en masse fordele. Det gælder for eksempel muligheden for at nørde sig ned i en særlig problemstilling, tid til at dyrke en hobby eller muligheden for at efteruddanne sig. Det er skam ikke fordi, de vil sidde at dovne foran Netflix. Tværtimod, forklarer Pernille Garde Abildgaard.
Selvom det at sløjfe en arbejdsdag umiddelbart kunne lyde som den største gevinst for medarbejderne, viser erfaringer med modellen, at arbejdsgiver og bundlinje også vinder på ændringen.
– I stort set alle forløb, jeg har været involveret i eller læst om, er bundlinjen blevet bedre af at indføre fire dages arbejdsuge og understreger, at en fire dages arbejdsuge, hvis den implementeres rigtigt, ikke behøver at betyde mindre produktivitet, da man i fire dages modellerne ofte når mere på fire dage, end man før gjorde på fem dage.
Den effekt har man allerede mærket hos Sunset Boulevard, som har vækstet med 41 procent, siden virksomheden indførte fire dages arbejdsuge på hovedkontoret. De ansatte arbejder kun mandag til torsdag og holder fri fredag med fuld løn.
Hos fastfoodkæden kan det kun lade sig gøre, fordi de har indført klare fælles rammer for dagligdagen – et såkaldt ”skoleskema”. For eksempel må medarbejderne ikke forstyrres i tidsrummet 09-11. Der er fælles frokost fra 11.30-12, og møder bliver først booket til efter frokost. Om eftermiddagen er der sat 15 minutter af til smalltalk.
Ifølge Pernille Garde Abildgaard er det afgørende, at der kommer nye værktøjer på banen, når man skærer en hel arbejdsdag fra.
– Vi kan ikke indføre fire dages arbejdsuge og fortsætte med at arbejde, som vi altid har gjort. På den måde mister vi bare en dag og når mindre.
For kontorarbejde, vidensarbejde og administration handler det især om at minimere forstyrrelser, for eksempel ved at arbejde med Pomodoro-metoden, som er en teknik til at arbejde mere fokuseret. Samtidig kan disse virksomhedstyper vinde stort på at skære ned på mængden og længden af møder, ligesom det vil batte at ændre på mailkulturen, der også er markant tidsrøver.
For frontlinje- eller produktionsarbejde handler det ofte om at skabe smartere arbejdsgange og en ”fælles infrastruktur”.
Generelt gælder det, for alle typer arbejde, at mulighed for pauser og restitution er altafgørende for den øgede produktivitet.
– Vores hjerne er en muskel, som skal restituere. Ved at holde fri om fredagen, er medarbejderne mere friske om mandagen. De tænker bedre og arbejder hurtigere.
– Tænk at man kan opnå det, uden at gå på kompromis med bundlinjen – ja, faktisk ofte ved at vækste på den, siger Pernille Garde Abildgaard.
Hun tror, at modellen er en løsning på de store samfundsstrukturelle problemer, der lurer i et arbejdsmarked, hvor vi har travlt som aldrig før.
Teknikken blev opfundet af italieneren Francesco Cirillo i slutningen af 80’erne gennem det italienske svar på et æggeur: Et ur formet som en tomat – på italiensk hedder tomat pomodoro.
Pomodoro-teknikken fungerer ved, at du vælger din næste opgave, sætter et ur til at tælle ned fra 25 minutter og arbejder fokuseret, indtil uret ringer. Ingen overspringshandlinger, mails eller notifikationer.
I år skal vi snakke rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft. Et stærkt line-up med bl.a. Bjarne Corydon, Anne Sophie Hermansen og Morten Ballisager indtager scenen med deres indspark til et arbejdsmarked under kæmpe forandring.