Hvert tredje rekrutteringsforsøg i Vestjylland er forgæves, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på, hvilke brancher der har sværest og nemmest ved at tiltrække vestjysk arbejdskraft.
Har du svært ved at tiltrække nye medarbejdere? Så er du ikke den eneste. Især ikke, hvis du leder efter medarbejdere til industrien eller hotel og restauration i Vestjylland.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt rekrutteringssituationen i det vestjyske område, som dækker Holstebro, Struer, Lemvig og yderligere fire kommuner.
Undersøgelsen taler sit tydelige sprog. Antallet af forgæves rekrutteringer ligger fortsat på et højt niveau.
Vestjyske virksomheder har i perioden december 2021 til og med maj 2022 haft 6.350 forgæves rekrutteringsforsøg. Det svarer til, at hver tredje rekrutteringsforsøg var uden held.
Læs også: Nej! En krise løser ikke manglen på medarbejdere.
Mens kommunikations- og undervisningsbranchen ser ud til at have nemmere ved at skaffe medarbejdere, ser det noget anderledes ud for industrien, hoteller og restauration samt stillinger inden for videnservice.
Samme billede tegner sig inden for social- og sundhedsområdet, hvor der har været hele 730 forgæves rekrutteringer på stillingen som social- og sundhedshjælper, svarende til 74 procent.
Herunder kan du se den forgæves rekrutteringsrate fordelt på brancher i Vestjylland.
Note: Branchen ‘Andet’ dækker over ‘Energiforsyning’, ‘Råstofindvinding’ og ‘Vandforsyning og renovation’. Der mangler data for hhv. Kultur og Fritid, Transport og Landbrug, skovbrug og fiskeri. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
En rekruttering kategoriseres som forgæves, hvis virksomheden ikke fik besat stillingen, eller hvis stillingen blev besat af en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer.
I år skal vi snakke rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft. Et stærkt line-up med bl.a. Bjarne Corydon, Anne Sophie Hermansen og Morten Ballisager indtager scenen med deres indspark til et arbejdsmarked under kæmpe forandring.