DK EN

ERHVERVSDAGEN 2022

Et spørgsmål om tiltrækning

11. november kl. 08.30 – 15.00

Klar til check-in i det nye arbejdsmarked

Vi står med  et arbejdsmarked, der har ændret sig markant og hurtigt?

Krise eller ej – evnen til at tiltrække og fastholde gode medarbejdere er blevet et afgørende konkurrenceparameter.

På ErhvervsDagen 2022 i Musikteatret tager vi hul på en af tidens største udfordringer i erhvervslivet.

Indtil har vi arbejdet med den opfattelse af medarbejderne som den dyreste ressource i vores forretning. Nu er den ressource godt på vej til også at blive den mest besværlige.

Konferencen byder i hvert fald på en række spændende oplægsholdere med erfaring og noget på hjerte. De vil give os indsigt og inspiration til nye løsninger. Forbered dig på at blive udfordret, måske endda provokeret og forhåbentlig lidt klogere på, hvordan du skal gøre din virksomhed til et sted, hvor folk står i kø for at arbejde.

Dagens program…

Dagens værter er Peter Kjeldbjerg, direktør i ErhvervsForum Holstebro, Xenia Duffy fra firmaet Zeal og Klaus Knudsen Petersen, redaktør og vært TV/MIDTVEST.

De guider dig igennem en spændende dag, hvor vi nørder i tiltrækningskraft

8:00 – 9:00 Indtjekning og let morgenbuffet

9:00 – 10:15: Program i salen

Xenia Duffy – direktør, zeal

En samtale mellem Peter Kjeldbjerg og  Xenia Duffy om at skifte spor i liv og karriere. Xenia valgte et markant kursskifte i sit liv. Hun forlod en lovende karriere som HR-chef i nogle af verdens største koncerner, valgte sin egen vej og rådgiver nu andre virksomheder i at arbejde bæredygtigt.

 

Anne Sophia Hermansen – redaktør, kulturskribent og kommentator

Den kendte kommentator, samfundsrevser og debattør Anne Sophia Hermansen giver os en indflyvning til forandret tid efter Corona tid, som vi som virksomheder skal navigere i. En tid, hvor folk uden varsel siger op for at søge mening med livet og karieren og en tid, hvor vi har stiftet bekendskab med nye begreber som “the great resignation” og #the big quit på sociale medier.

Morten Ballisager – direktør i konsulenthuset Ballisager

Konsulenthuset Ballisager står hvert år bag den store kandidatanalyse, som undersøger danske lønmodtageres præferencer, holdninger og motivation. Indehaver Morten Ballisager præsenterer nogle af analysens hovedkonklusioner og gør os klogere på, hvad jobsøgerne i dagens Danmark forventer af en tiltrækkende arbejdsplads.

10:15 – 10:30: Pause

10:30 – 12:00: Program i salen

Pernille Garde – forfatter og direktør i Take Back Time, Bo Kønskov – ceo i Abtion og Mia Ottosen – controller i Fiberlan

“Er 4-dages arbejdsuge kun for hippier uden en lommeregner? Eller om det er et reelt alternativ til at brænde helt ud i hamsterhjulet? Og hvordan ser det egentlig ud i praksis? Og hvad med økonomien?

Danmarks førende ekspert i 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard, vil gøre dig klogere på fordele og ulemper ved en 4-dages arbejdsuge gennem data og en række danske cases. Pernille får selskab af to virksomhedsledere, som har valgt at pille ved arbejdstiden og samtitig højnet effektiviteten.”

 

 

Ali Cevik – direktør og indehaver i HR-ON

Kan man drive en forretning i vækst samtidig med, at man ophæver faste arbejdstider, timeregistrering, 6 ugers ferie? Det hævder virksomhedsejer og direktør Ali Cevik fra firmaet HR-ON. Total frihed til at tilrettelægge egen arbejdstid er blevet en del af et såkaldt medarbejdermanifest hos firmaet  og det har skabt opsigt. Hør Ali Ceviks erfaringer med den tilgsang.

 

 

Amélie Drouet – Headstart Career med flere

En samtale om, hvad det er, der får internationale kandidater til at søge mod Danmark? Og kan vi blive bedre til at gøre os attraktive overfor talenter i andre land i en tid, hvor konkurrencen er hård?

Ja det kan vi, mener Amélie Drouet.  Hun er selv  kommet til Danmark fra Frankrig, og i dag leder et ambassadørnetværk for expats i midtjyske virksomheder. Hun får selskab af et par andre internationale medarbejdere til en snak om, hvad der fik dem til at opdage danske virksomheder, og hvordan vi kan blive bedre til at rekruttere internationalt.

 

 

12:00 – 13:30: Business dating

Dagens store netværksmulighed (frokosten tager vi undervejs). I foyeren kan du snakke videre med oplægsholderne, du kan også kigge forbi vore gæster fra Aarhus Universitet, forretningsuddannelserne ved VIA University College, Headstart Career, Velliv m. fl.

Her kan du mingle eller du kan fordybe dig i nogle af emnerne og tale videre med formiddagens oplægsholdere.

12:45 – 13:30: Frokost og Business dating fortsat

 

 

13:30 – 14:45: Program i salen

Bjarne Corydon – chefredaktør på Dagbladet Børsen, tidl. finansminister

Siden Bjarne Corydon forlod dansk poltik, hvor han var finansminister i Helle Thorning-regeringen, har han haft en toppost i konsulentfirmaet McKinsey, hvor han arbejdede med rådgivning af regeringer. I dag er Bjarne Corydon direktør og chefredaktør for erhvervsavisen Børsen. Bjarne Corydon giver os sin analyse af den forandring, som har rammer arbejdsmarkedet i disse år og giver sit bud på, hvad det er for et arbejdsmarked, vi ser ind i fremtiden.

 

 

Samtale og opsamling med redaktør og vært Klaus K. Petersen og nogle af dagens oplægsholdere

I panelet: Bjarne Corydon, Xenia Duffy, Morten Ballisager og Pernille Garde Abildtrup.

 

 

14:45: Afrunding og tak for i dag ved direktør i ErhvervsForum Holstebro, Peter Kjeldbjerg

Har du sikret billetter til årets store awardshow?

ErhvervsKulturpriserne 2022

Vi sætter pris på erhvervskulturen, når årets ErhvervsKulturpriser skal uddeles. To lokale entertainere, Anders Toft Bro og Trine Jepsen har lovet at tage os igennem en festlig og uforglemmelig aften.

@erhvervsforumholstebro